Fredsvalg til posten som investorrepræsentant i bestyrelsen i Jyske Invest Fund Management A/S

05.02.2024

Jane Soli Preuthun er valgt som investorrepræsentant i bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet Jyske Invest Fund Management A/S, da hun var den eneste kandidat, der var opstillet efter udløbet af opstillingsfristen den 26. januar 2024 kl. 16.00.

Jane Soli Preuthun er valgt for en et-årig periode og genindtræder som investorrepræsentant i Jyske Invest Fund Management A/S på det konstituerende bestyrelsesmøde, der afholdes efter selskabets ordinære generalforsamling den 26. februar 2024, jf. valgregulativ for valg af investorrepræsentant i Jyske Invest Fund Management A/S.