Markedsudvikling – 2. kvt. 2024
11.07.2024
Globale aktier fortsatte i 2. kvartal den positive udvikling, der også prægede 1. kvartal.
Dog fik vi et bump på vejen med fald til globale aktier i løbet af april, der dermed brød en lang række af måneder med positive afkast. April var præget af stigende renter, hvilket satte aktiemarkederne under pres.
Renterne steg som følge af højere end ventet inflation i USA, der dermed lå et godt stykke højere end den amerikanske centralbanks (FED) målsætning for inflationen på 2%. Det sænkede markedets forhåbninger til, hvornår og hvor hurtigt FED vil sænke renten.
Renterne faldt efterfølgende til ro igen efter tegn på lavere inflation i USA, samt senest en anelse svagere væksttal for økonomien i USA. Samtidig sænkede Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank renten i juni.
Tendensen til lavere renter samt fornuftige regnskaber bragte i løbet af maj og juni optimismen tilbage på aktiemarkedet, der satte flere kursrekorder. På overfladen vidner det om et meget stærkt aktiemarked og kursrekorder er i sig selv et stærkt signal. Kigger vi under overfladen bæres aktiemarkedet dog fortsat frem af de største selskaber (også kaldet Magnificent 7).
Figur 1: Udvikling i aktier og obligationer.